Ost er som vin – den udvikler sig mens den modnes i en kælder

14.10.2021

Smagen af en Le Gruyère AOP udvikler sig og forstærkes under modningen. Alle Le Gruyère-oste gennemgår præcis den samme tilberedningsproces, smagsforskellene opstår i kælderen.
Tre måneder efter fremstillingen, bliver Gruyère-hjulene flyttet fra osteriet til en modningskælder, hvor de stille og roligt modnes ved +15ᵒC og en luftfugtighed på 90%. Le Gruyère AOP-oste modnes i 5-18 måneder.

Der bliver passet på ostehjulene, som var de små børn. I modningstiden bliver de regelmæssigt penslet med saltvand.

“Robotter, der passer på oste, har ingen stempelkort eller fridage og får heller ikke ondt i ryggen! Desuden er deres arbejde altid af ensartet kvalitet, mens mennesker har en tendens til at sjuske, når arbejdet begynder at blive monotont”, ortæller lederen af Fromco Moudons kælder Jean-Marc Colomb.

I kælderen modnes ostene på træbrædder. Lugten af ammoniak kilder i næsen, men det er en lugt, der hører til i disse modningsomgivelser. Kælderens gange forekommer at fortsætte i det uendelige, og gaffeltruckene suser af sted med deres ostelast. Dybt nede i Fromcos kælder modnes der også 110.000 hjul af Le Gruyère AOP, og hvis de alle sammen skulle ud i verden på samme tid, vil det kræve en række af 162 lastvogntog at transportere dem.

Jean-Marc Colomb viser, hvordan ostens kvalitet kontrolleres. Han banker på hjulet med en lille hammer, lytter til, hvad osten svarer, og borer derefter et hul i hjulet med et ostebor, lugter og smager. Når de er fire måneder gamle, gennemgår samtlige hjul en streng myndighedskontrol. Ostenes farve, aroma og huldannelse bliver vurderet. Først, når de har klaret sig gennem denne kontrol, må betegnelsen Le Gruyère AOP anvendes. Kun oste af højeste kvalitet kommer ud til forbrugerne.

Gruyère blev beskyttet med AOC-mærket i 2001, men 10 år senere blev denne betegnelse for beskyttet oprindelse ændret til ”Appelation d´Origine Protégée” dvs. AOP. Anvendelse af betegnelsen Gruyère AOP er beskyttet i hele verden, så ægte Le Gruyère AOP-oste bliver kun fremstillet i Schweiz.

Smagen af Gruyère udvikler sig og bliver stærkere i løbet af modningen. En klassisk 6-9 måneder gammel ost har en delikat smag, perfekt til dem, der kan lide milde oste. Le Gruyère AOP Réserve, som er modnet i 10 måneder, har en klart stærkere og mere aromatisk smag. Nogle af hjulene bliver liggende i kælderen i hele to år; og de er velegnet til dem, der elsker stærke oste.

“Kvalitet og ansvarlighed er vigtigt for os i samtlige faser af ostefremstillingen. Kun førsteklasses ostehjul, kontrolleret af vores kældermestre, bliver sendt ud i verden fra vores kælder”, siger kælderbestyrer Jean-Marc Colomb bestemt.

OPSKRIFTSTIP | LE GRUYÈRE AOP

Svamperisotto

Læs mere

Røget kartoffelsalat

Pizza Tarte Flambée

STORIES | LE GRUYÈRE AOP

Seneste artikler

Fra aromatisk råmælk til velsmagende ost

Hemmeligheden bag Le Gruyère AOP-ostens enestående smag skal findes i råmælken fra køer, der græsser i alpelandskaberne, samt i oste- og kældermestrenes knowhow, overleveret fra generation til...

læs mere
WordPress Image Lightbox