Efter malkningen er det spisetid for køerne. Om sommeren spiser de frisk enggræs, og om vinteren får de hø. Køerne får ikke andet foder. Mange af mælkebønderne tager om sommeren ud for at høste græs ved siden af pasning af kreaturerne.
“Det er ikke helt små mængder hø, vi har brug for, for hver ko spiser dagligt omtrent 70 kilo græs og drikker 50-100 liter vand”, fortæller Alexandre Murith, der fremstiller Le Gruyère AOP Alpage-bjergoste. Der er 29 køer i stalden på hans gård i alperne.
Som tak producerer hvert dyr 20-25 liter mælk om dagen. Bjergkøerne giver lidt mindre mælk end deres søstre nede i dalene, for køerne her bevæger sig mere, og dette påvirker mælkeproduktionen. Til hvert kilo ost går der 10 kilo mælk, hvilket kan ses på ostens pris. Producenterne får en, i europæisk sammenhæng, god betaling for råmælken, da mælk af høj kvalitet er den vigtigste hjørnesten i fremstillingen af delikate ost.
En af de ældste lokale mælkeproducenter er 90-årige Gilbert Janin, som er ankommet på sin traktor til Fromagerie de Mézières-osteriet. På ladet af traktoren står fire traditionelle 50-liters mælkejunger.
“Osteriets gård er et godt sted at snakke med kolleger i, mens jeg venter på min tur ved mælkepumpen. Ostemesteren er både min samarbejdspartner og min ven”, fortæller han.
