Wähe er en fyldig schweizisk ostetærte

Wähe stammer sandsynligvis fra Centralschweiz. Den første skriftlige omtale af betegnelsen “wäye” stammer fra 1556, hvor en gloseliste fra kantonen Zürich beskrev den som en bolle eller kage.

Wähe er schweizisk fattigmandskost. Tærten blev som regel lavet af dejrester på dage, hvor man bagte brød. Stykker af brøddej blev rullet flade, og dejen blev klemt sammen rundt om kanten på formen for at forhindre, at fyldet løb ud.

Retten blev oprindeligt spist i de katolske dele af Schweiz, især i den østlige del af landet, under fasten. I de protestantiske områder var ostetærte en ret, der blev serveret ved festlige lejligheder. I Fribourg og Vaud fik folk som regel ostetærte om fredagen, hvor det ikke var tilladt at spise kød. Takket være denne tradition sælger mange bagerier den dag i dag kun ostetærter om fredagen.

Oste-wähe laves med revet Le Gruyère AOP, fløde og æg. Løg og bacon bruges også ofte i tærten.

Die schweizer Wähe (schweizisk ostetærte)
10-12 portioner
300 g hvedemel
100 g smør
1/2 tsk salt
1 1/2 dl vand
Fyld
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk smør
4 æg
2 dl fløde
en knivspids sort peber
en knivspids muskat
400 g Le Gruyère AOP, revet
2 tsk majsstivelse
  1. Skær fedtstoffet i små tern. Tilsæt mel og salt. Gnid ingredienserne sammen med fingrene, indtil blandingen ligner rasp. Tilsæt vand, og saml hurtigt dejen uden at ælte den. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i en time.
  2. 2Hak løgene, og knus hvidløget. Sauter løgene i en pande med smør.
  3. Pisk æg, fløde, krydderier og majsstivelse sammen. Vend forsigtigt den revne ost i.
  4. Tryk dejen ned i bunden og langs siderne i en springform (op til ca. 2/3 af formens højde). Fordel fyldet oven på dejen. Bag tærten nederst i ovnen ved 200 grader i 45-60 minutter.
  5. Servér ostetærten sammen med en grøn salat med vinaigrette.
Swiss Flag

Opskrifter fra Schweiz

Blue Paint Stroke Graphic
Danish Flag

Opskrifter fra Danmark

Blue Paint Stroke Graphic
Finnish Flag

Opskrifter fra Finland

Blue Paint Stroke Graphic
Norwegian Flag

Opskrifter fra Norge

Blue Paint Stroke Graphic
Swedish Flag

Opskrifter fra Sverige

Blue Paint Stroke Graphic

Historierne om Le Gruyère AOP

Blue Paint Stroke Graphic