Janssons fristelse

Janssons fristelse er en traditionel svensk ret, der længe kun var kendt som natmad. Nu til dags findes retten også på det svenske julebord.

I tidens løb har der været flere bud på, hvor navnet “Janssons fristelse” stammer fra, men ingen ved det med sikkerhed. Nogle mener, at retten er opkaldt efter den svenske operasanger Per ‘Pelle’ Janzon (1844-1889). Janzon yndede at invitere sine venner og kollegaer med hjem til natmad efter aftenens forestilling og serverede ofte en gratin af kartofler, løg, ansjoser og fløde. Ifølge forskellige kilder blev retten enten udviklet af Janzon i 1800-tallet eller af Elvira Stigmark fra Stockholm i 1920’erne.
En anden teori er, at retten er opkaldt efter den svenske film Janssons frestelse fra 1929.

En tredje forklaring beretter, at navnet stammer fra en svensk sekterisk præst, Erik Jansson, som boede i USA i 1800-tallet. Efter at være kommet på kant med myndighederne og kirken i sit hjemland tog Jansson sin menighed med sig og gik i eksil i Illinois, USA. Her grundlagde han et kommunistisk samfund ved navn Bishop Hill. Skønt han var strengt afholdende i alle andre henseender, havde han én svaghed: en delikat ret lavet af kartofler, ansjoser, løg og fløde.

Under alle omstændigheder er det en klassisk svensk ret.

Svenskerne lader sig friste til jul: Janssons fristelse er en traditionel del af den svenske julemenu.

Janssons fristelse laves ved at rive kartoflerne, lægge dem i lag med ansjoser i et fad og hælde piskefløde med ansjoslage henover. Den originale Janssons fristelse laves med brislinger, også kaldet skandinaviske ansjoser.