Sandwich med laks og cheesy-æg

Hvis du aldrig har prøvet at lave røræg med Le Gruyère AOP, så er det på tide. Det er noget af det lækreste! Her får du de lækre røræg i en sandwich med røget laks. Perfekt til morgenmad en doven søndag.

Let-syltede agurker
1.5 dl sukker
2 dl lagereddike
1 spsk peberkorn
1 agurk
1-2 skalotteløg
1 håndfuld dild
Æg
6 æg
1 spsk piskefløde
1 spsk smør
75 g Le Gruyère AOP
Salt og peber
Sandwich
8 skiver brød
8 skiver røget laks
Peber og dild
  1. Let-syltede agurker:
    Kog sukker og eddike op sammen med peberkorn til sukkeret er smeltet.
  2. Skær agurken i stave og løgene i skiver. Fyld begge dele i et sylteglas. Hæld den varme lage over og tilsæt dild. Lad agurkerne trække indtil brug eller sæt dem på køl i op til et par dage.
  3. Æg:
    Pisk æggene sammen med lidt fløde. Smelt smør på en pande og lav bløde røræg. Riv Le Gruyère AOP groft og vend den i de bløde æg. Krydr med salt og peber.
  4. Sandwiches:
    Fyld sandwiches med æg, laks og dild. Krydr med peber. Pak dem i madpapir eller lad være og servér dem straks med et par syltede agurker.

Historierne om Le Gruyère AOP

Blue Paint Stroke Graphic