- Tænd ovnen på 225 °C.
- Skræl gulerødderne, og skær dem på langs i ensartede stave.
- Vend gulerødderne i olivenolie, og læg dem på en bageplade. Krydr med salt og peber. Bag gulerødderne i ovnen i ca. 45 minutter, indtil de er gyldne og let karamelliserede.
- Smelt smørret i en kasserolle, og lad det simre, til det bliver gyldenbrunt. Hæld det brunede smør i en tynd stråle hen over de ovnstegte gulerødder.
- Drys Le Gruyère AOP og hasselnødder henover. Dryp lidt citronsaft henover, og drys med citronskal. Krydr med salt og peber. Pynt til sidst retten med friske urter.
| Ovnstegte gulerødder med Le Gruyère AOP Til 4 personer |
|
|---|---|
| 600 g | gulerødder |
| ca. 2 spsk | olivenolie |
| 1/2 dl | hakkede ristede hasselnødder |
| 25 g | smør |
| 75 g | revet Le Gruyère AOP (ca. 1 1/2 dl) |
| en smule frisk citronsaft | |
| fintrevet citronskal | |
| havsalt og friskkværnet sort peber | |
| friske urter til pynt | |